Et sted 

Et sted, hvor højden fører ordet,

til loftet, til himlen, til tanker.

Et sted, der taler med tiden i tiden,

hvilende på den lange historie.

Et sted til nærhed og stilhed,

og til arbejde og dagens udkomme,

fortættet

i penslens strøg, diglens hede, håndens søgen.

Stenen er årtusinder, pakket i form,

træet dens fælle,

i venten på varme hænder.

Thi sådan blev det, stedet,

et tårn af sten, brændt med kul,

farvers orkester i forunderlig

harmoni,

en åndeløs odyssé

gennem millennier.

Sten, lagt af omhuens hænder,

indrammet af træ,

sort som skippers tjære.

Sådan blev det, stedet

Tårnet på Havnen,

et sted til forening og

fællesskab,

taget løftet i hilsen til Babylon:

Tænk engang, hvis...

  Poul Sabroe